”På en stille times afstand fra al livets og verdens forvirring forstår ethvert menneske, hvad det højeste er.” Søren Kierkegaard i Kærlighedens Gerninger. En højskoleuge, hvor vi går bagom livets og verdens forvirring for at forstå, hvad det højeste i livet er. En uge, hvor vi med filosoffer og tænkere stikker vi et spadestik dybere for at sætte meningsfylde op mod meningstab. Mød bl.a. cand.mag. Christoffer Emil Bruun fra DR’s trosredaktion, Kierkegaardforsker Rene Rosdorf, litteraturforsker Rasmus Vangshardt, biskop Elof Westergaard, journalist og forfatter Bjørg Tulinius og filosof Kasper Lysemose. Ekskursion til Ribe og Vadehavet. Koncert. Kursusvært: Erik Lindsø.